Om mig

Jeg er en ung kvinde der har spillet sims tja, næsten siden det udkom tilbage i 2000. Det der fangede mig ved spillet dengang var det at lave en simmer og give dem liv, forme dem og deres historier. Jo flere udvidelser der kom det sjovere og mere udfordrende blev det. Jeg kan stadig den dag i dag bruge flere timer foran skærmen og blive væk i en verden af sims...

Min inspiration til selv at prøve kræfter med historiefortælling, stammer helt tilbage fra dengang sims 2 var den seneste version. På den officielle hjemmeside var der en sektion, hvor man kunne dele sine historier med andre. Jeg fulgte med i et par stykker som strakte sig over flere generationer, historierne var fantastiske... Det er så bare først nu jeg har givet mig i kast med det! Jeg håber jeg kan inspirere jer, som andre har inspireret mig, og selvfølgelig at i vil læse mine historier.

I er mere end velkomne til at smide en kommentar eller to, både ris og ros tages i mod med kyshånd! Hvis i har spørgsmål svarer jeg også gerne til min bedste evne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar