1.05 Tømmermænd...

Kære dagbog, efter nattens strabadser er energien ikke helt så høj... Jeg vågnede først sent på dagen med de vildeste tømmermænd længe, så dagen er blevet tilbragt på sofaen med junkfood. Det noget jeg kun gør når jeg har tømmermænd, ellers foretrækker jeg selv at lave noget, men i dag var det svært nok bare at rejse sig fra sengen og gå ind og sætte sig i sofaen. Efter at have fået lidt mad i maven og være vågnet en lille smule mere op, kunne jeg ligeså godt bruge tiden foran fjernsynet fornuftigt, med kulinariske træningsvideoer! Hvis jeg vil fremad i min karriere i madlavning er jeg nødt til at arbejde for det, ting sker jo ikke af sig selv. Det er faktisk utroligt, hvad man kan lære af disse små videoer.

Efter at have studeret et par kulinariske træningsvideoer, var det på tide med et bad, og i bad kom jeg også. Dog gik bruseren i stykker og der lækkede vand ud over det hele! Jeg fandt min lille værktøjskasse frem for at se om det var noget jeg selv kunne ordne, men problemet gik desværre ud over min forstand. Så jeg måtte bide i det sure æble og ringe efter en VVS-mand til at ordne problemet for mig. Det var ikke sjovt at skulle bruge hårdt optjente penge på sådan en ting... Jeg tror bare jeg går tidligt i seng og håber på jeg har det bedre i morgen, Godnat dagbog.

1.04 Vild bytur

Kære dagbog, efter en dejlig fridag med endnu en løbetur og lidt arbejde i køkkenhaven, var det endelig blevet tid til lidt selvforkælelse! Som sagt havde Julie og jeg jo aftalt at gå i byen sammen. Eftersom det var den første bytur i Willow Creek, var jeg nødt til at sikre mig at jeg ville gøre et godt førstehåndsindtryk. Så hele eftermiddagen stod på en lang række af skønhedsritualer. Først en ansigtsmaske og lidt afslapning foran fjernsynet, som faktisk var tiltrængt efter dagen hårde program... Dernæst i bad, lægge makeup, ordne mani/pedi og sætte håret. Alting gik som smurt indtil jeg skulle vælge tøj. Det var den helt klassiske jeg har ikke noget at tage (selvom der var massere at vælge i mellem) ellers også syntes jeg ikke lige det sad ordenligt. Til sidst fandt jeg dog noget jeg var tilfreds med, og resultatet var slet ikke ringe endda. Tilbage var der kun den største udfordring, at finde baren som jeg skulle møde Julie på. Det var først i går fandt tid til at udforske byen på min løbetur, men jeg fik langt fra set det hele.

Heldigvis lykkedes det mig at finde stedet uden de helt store problemer... Barens dæmpede og bløde belysning gjorde baren en smule dunkel, men dens antikke og romantiske indretning gjorde den hyggelig. Jeg spottede rimelig hurtigt Julie oppe i baren. Jeg satte mig ved siden af og vi fik et par drinks og fortsatte vores samtale fra i går. Vi tjekkede rummet ud, for at se om der skulle være noget godt. Ovre i sofaen ved fjernsynet sad en gruppe højrøstede mænd i færd med at se en sport, ikke just det vi ledte efter. Skidt pyt blev vi enige om, vi havde jo hinanden og en pigeaften i byen er jo heller ikke det værste! Vi besluttede os for at give den lidt gas og begav os over mod danse gulvet.

Der var helt forfærdeligt mange mennesker og selvom dansegulvet på grund af barens størrelse ikke var så stor lykkedes det os alligevel at blive væk fra hinanden. Men det var fredag aften og jeg var klar til at feste, jeg havde arbejdet hårdt hele ugen, nu var det endelig tid til at slå sig løs og bare have det sjovt. Og det var der jeg så ham, en vildt lækker fyr, og det var som om jeg også havde fanget hans øje, for før jeg vidste af det var vi holdt op med at danse og sneget os væk fra dansegulvet og udenfor baren. Både kys og numre blev udvekslet inden natten var omme... Efter denne nat er jeg nu grydeklar, Godnat dagbog.

1.03 Dejligt nabolag

Kære dagbog, det er noget tid siden jeg sidst har skrevet i dig, det beklager jeg, men der har været så meget at se til her på det sidste...  Jeg havde måske ikke helt tænkt over, hvor hårdt det kan være at skulle starte forfra. En positiv ting er, at jeg omsider er ved at være vant til min nye døgnrytme og min lille have ser bedre ud end nogensinde. Så alt i alt er mit nye liv skønt! Dog har alt det nye haft overtaget mit liv en smule og der har ikke været så meget tid til at gøre noget for mig selv. Jeg vågnede til lyden af fuglesang her til morgen, med mere energi end jeg har haft på det sidste, så jeg besluttede mig at jeg ville krydse to ting af på min to-do-liste 1) At udforske nabolaget og byen. 2) At gøre noget for mig selv. En ting jeg kom til at holde meget af på børnehjemmet var lange gåture, de er så siden hen blevet til løbeture. De gav mig et tiltrængt pusterum fra det drama der somme tider kan være sådan et sted. Den dag i dag er det mere blevet for at holde mig i form, men de er stadig gode til at tømme hovedet. Jeg må indrømme at Willow Creek er yderst smuk, jeg havde lyst til at stoppe op og bare nyde omgivelserne flere gange, specielt i parken.

 

Så meget at efter jeg var kommet hjem og havde været i bad, besluttede mig for at tage i parken. Her faldt jeg i snak med en pige ved navn Julie. Det var som om vi bare klikkede og før vi havde set os om var dagen næsten omme. Vi havde snakket om alt og intet. Jeg fortalte hende endda om mit liv og hvordan det gik til at jeg endte op her i Willow Creek, hvilket jeg sjældent gør... Julie foreslog om vi ikke skulle mødes i morgen aften og gå i byen når vi nu begge havde weekenden fri. Nu hvor jeg er på plads kan det jo ikke skade at slå sig løs og møde nogle nye spændende mennesker, Godnat kære dagbog. 

1.02 Skønne omgivelser

Kære Dagbog, i dag har jeg taget det første skridt mod en af mine drømme en karriere indenfor madlavning. På børnehjemmet havde vi pligter, og jeg elskede altid når jeg fik køkkentjansen. Jeg skal starte som opvasker, det er langt fra det jeg vil, men man skal jo starte et sted! Det at stå i et varmt køkken har aldrig gjort mig noget, tværtimod så er dampene og duftene et del af det at lave fantastisk mad, og når man har arbejdet hårdt for at lave det perfekte måltid er det desuden så meget mere tilfredsstillende. Jeg husker svagt al den tid og energi min mor brugte på at passe det lille æbletræ vi havde i vores frimærke af en have, og efterfølgende de mange tærter og kager vi bagte sammen. Mine arbejdstider derimod er en helt anden sag, jeg møder meget sent på aftenen og har først fri først på natten... Det er en lidt anden døgnrytme end jeg er vant til, men det kommer nok med tiden.

Det nye arbejde har fået mig til at tænke meget på de få minder jeg har af min mor. Så jeg har besluttet mig for at starte en lille køkkenhave. Jeg har plantet et æbletræ både til minde for min mor, men også så jeg husker, hvorfor jeg gjorde alt dette. Desuden gavner alle disse lækre afgrøder også min store passion madlavning, alting smager bare meget bedre når man har brugt friske råvarer. Selvom det er hårdt arbejde at passe sådan en køkkenhave, er det alligevel hyggeligt at nusse om planterne. Fra mit stuevindue har jeg udsigt til min lille have og den er bare med til at gøre stedet her lidt mere hjemligt! Nå men jeg har arbejdet hårdt for at få styr på min køkkenhave samt det faktum at jeg stadig ikke er vant til mine sene arbejdstider, så jeg tror jeg vil gå tidligt til ro, Godnat dagbog.

1.01 En ny start

Kære dagbog, hvor skal jeg begynde? Hvis vi tager den helt fra begyndelsen så skriver jeg dagbog fordi jeg lovede min mor, at jeg ville udforske verden, jagte mine drømme og skrive dem ned så jeg ikke glemmer alle de fantastiske ting jeg kommer til at opleve. Jeg lovede min mor dette da jeg blot var en lille pige, kort tid efter døde hun, hun efterlod mig alene i denne store verden. Min barndom og teenageår blev tilbragt på et børnehjem, ikke lige frem noget at råbe hurra for. Men hvorfor er jeg først startet nu? Tja for at være ærlig var jeg vred på min mor fordi hun døde og jeg lod nok være med at starte en dagbog fordi hun ikke skulle have den tilfredsstillelse. Med alderen kom der flere spørgsmål så som, hvem var min mor egentlig, hvad gjorde hendes dag god, hvad ville hun have sagt til mig ved livets milepæle? Det var spørgsmål jeg ikke kunne svare på og eftersom jeg ingen anden familie har er det heller ikke nogle jeg vil få svar på. Det fik mig til at tænke, på den dag ude i fremtiden jeg selv får børn, hvad nu hvis jeg også dør tidligt, og efterlader dem uden mor... Det var den tanke der fik mig til at overveje at starte med at skrive dagbog, så de har noget fra mig, mine minder, oplevelser, følelser skrevet ned i denne bog, hvis nu jeg ikke selv kan være der. 

Nu er jeg så myndig og endelig klar til at forlade børnehjemmet og har jeg tænkt mig at  gøre præcis som jeg lovede min mor, jeg vil udforske verden, jagte mine drømme og skrive det hele ned! Mit navn er Zöe Newport og jeg er klar til mit livs eventyr. Det lyder måske som en kliché, men jeg hoppede med toget og kørte til jeg fandt et sted jeg kunne lide, det endte så med at blive Willow Creek. Jeg fundet mig et lille hjem til en billig leje. Det er sent og alt det skriveri har gjort mig træt, Godnat dagbog.