Kære dagbog, det er noget tid siden jeg sidst har skrevet i dig, det beklager jeg, men der har været så meget at se til her på det sidste... Jeg havde måske ikke helt tænkt over, hvor hårdt det kan være at skulle starte forfra. En positiv ting er, at jeg omsider er ved at være vant til min nye døgnrytme og min lille have ser bedre ud end nogensinde. Så alt i alt er mit nye liv skønt! Dog har alt det nye haft overtaget mit liv en smule og der har ikke været så meget tid til at gøre noget for mig selv. Jeg vågnede til lyden af fuglesang her til morgen, med mere energi end jeg har haft på det sidste, så jeg besluttede mig at jeg ville krydse to ting af på min to-do-liste 1) At udforske nabolaget og byen. 2) At gøre noget for mig selv. En ting jeg kom til at holde meget af på børnehjemmet var lange gåture, de er så siden hen blevet til løbeture. De gav mig et tiltrængt pusterum fra det drama der somme tider kan være sådan et sted. Den dag i dag er det mere blevet for at holde mig i form, men de er stadig gode til at tømme hovedet. Jeg må indrømme at Willow Creek er yderst smuk, jeg havde lyst til at stoppe op og bare nyde omgivelserne flere gange, specielt i parken.
Så meget at efter jeg var kommet hjem og havde været i bad, besluttede mig for at tage i parken. Her faldt jeg i snak med en pige ved navn Julie. Det var som om vi bare klikkede og før vi havde set os om var dagen næsten omme. Vi havde snakket om alt og intet. Jeg fortalte hende endda om mit liv og hvordan det gik til at jeg endte op her i Willow Creek, hvilket jeg sjældent gør... Julie foreslog om vi ikke skulle mødes i morgen aften og gå i byen når vi nu begge havde weekenden fri. Nu hvor jeg er på plads kan det jo ikke skade at slå sig løs og møde nogle nye spændende mennesker, Godnat kære dagbog. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar