Kære dagbog, det er noget tid siden jeg sidst har skrevet i dig, det beklager jeg, men der har været så meget at se til her på det sidste... Jeg havde måske ikke helt tænkt over, hvor hårdt det kan være at skulle starte forfra. En positiv ting er, at jeg omsider er ved at være vant til min nye døgnrytme og min lille have ser bedre ud end nogensinde. Så alt i alt er mit nye liv skønt! Dog har alt det nye haft overtaget mit liv en smule og der har ikke været så meget tid til at gøre noget for mig selv. Jeg vågnede til lyden af fuglesang her til morgen, med mere energi end jeg har haft på det sidste, så jeg besluttede mig at jeg ville krydse to ting af på min to-do-liste 1) At udforske nabolaget og byen. 2) At gøre noget for mig selv. En ting jeg kom til at holde meget af på børnehjemmet var lange gåture, de er så siden hen blevet til løbeture. De gav mig et tiltrængt pusterum fra det drama der somme tider kan være sådan et sted. Den dag i dag er det mere blevet for at holde mig i form, men de er stadig gode til at tømme hovedet. Jeg må indrømme at Willow Creek er yderst smuk, jeg havde lyst til at stoppe op og bare nyde omgivelserne flere gange, specielt i parken.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar