mandag den 18. januar 2016

1.33 Fantastisk fridag

Kære dagbog, det er nu 1½ måned siden Thomas tog af sted på bogturne og det har været stressende at stå med det hele selv. Hele formiddagen kan jeg bruge på at rydde og gøre rent, det er mig et under, hvordan der kan blive så rodet fra dag til dag? Nå jeg så er færdig er det ved at være eftermiddag og tid til at hente Matthew fra dagplejen. Jeg kan lige nå at bruge et par timer med den lille fyr før jeg er nødt til at aflevere ham ved hans farmor Kristina og jeg tager på arbejde. Jeg har først fri efter midnat og for ikke at vække Matthew sover han hos hans farmor mens Thomas er væk... Så bliver det morgen og det hele starter forfra. Men i dag har jeg fri, hvilket betyder jeg har haft mulighed for at bruge lidt ekstra tid med min lille prins. Det var så hyggeligt, og Matthew blev så glad da jeg fortale at jeg ikke skulle arbejde i dag! Vi tog en tur i parken i eftermiddags og vi lavede hans livret fisk og chips til aftensmad. Han fik endda lokket mig til at læse en ekstra bog til putte tid... Men nu da han er lagt i seng, er det tid til lidt tiltrængt selvforkælelse. Jeg tændte et par stearinlys på badeværelset, satte noget dæmpet musik på og tog mig et mudderbad. Det var lige hvad jeg havde brug for i denne travle tid. Godnat dagbog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar