Kære dagbog, det er noget tid siden jeg sidst har skrevet, men efter turen på markedet skete der pludselig så meget... Det var for resten en stor succes, jeg fik solgt alt jeg havde med, men for at være fair havde jeg heller ikke så meget med! Så hvis ikke du har regnet den ud, så har jeg atter strøm i det lille hjem. Gæt hvem der kiggede forbi på markedsdagen, både Julie og Thomas. Det sjoveste er at jeg ikke havde fortalt nogen af dem jeg ville være der, men det var nu meget hyggeligt at støde ind i dem. Thomas og jeg har også været på et par dates siden da, faktisk er vi blevet kærester. Haven trives i stor stil. Det kører derud af på arbejdet, forhåbentlig er der snart en forfremmelse i sigte.
Jeg er begyndt at gå rundt i nabolaget med mit kamera først på aftenen og jeg har fået taget nogle smukke billeder, som også kan supplere min indkomst en smule. Her til aften på min lille tur, så jeg en lyshåret kvinde febrilsk lede efter noget. Jeg spurgte om jeg kunne hjælpe, og kvinden ansigt lyste op af glæde, hun havde mistet et gammelt arvestykke af stor betydning for hende. Jeg hjalp hende med at lede efter det, og efter et par timer lykkedes det os også at finde det. Hun var yderst taknemlig, og insisterede på at vi måtte mødes en dag så hun kunne få sagt ordentlig tak for hjælpen. Mens vi havde ledt fik vi også snakket om forskellige ting, og vores opvækst har begge været præget af tab, og vi klynger os begge til håbet om en dejlig familie. Så det er egentlig fint med mig at mødes, jeg kender endnu ikke så mange mennesker her omkring og desuden er det rart med en der forstår,
Godnat dagbog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar