mandag den 15. juni 2015

1.10 Romantisk udflugt

Kære dagbog, både Thomas og jeg havde weekenden fri, så da han dukkede op på mit dørtrin var jeg egentlig ikke overrasket. Men da jeg så alt det udstyr han havde med, undrede jeg mig en lille smule. Han fortalte at ikke langt herfra ligger et hyggeligt naturskønt område ved navn Granite Falls. Som han syntes jeg burde opleve og siden vi begge havde weekenden fri, hvorfor så ikke gøre en tur ud af det og tage på camping. Der skulle ikke meget overtalelse til fra min side, en romantisk weekend væk hjemmefra, var lige hvad jeg trængte til. Efter en kort køretur ankom vi til Granite Falls, og smukt er her, grønne skove, blå himmel og fuglesang! Der var en lille vandretur ned til telt pladsen, men ikke noget vi tog skade af. Efter vi havde fået sat telt op og var kommet godt på plads, tog vi os en dejlig vandretur og udforskede området. Da vi kom tilbage på telt pladsen ristede vi lidt frugt på grillen og nød en stille stund i skoven. Under vores frokost fik vi begge øje på en stand til et spil hestesko, og der gik en smule konkurrence i den. Det var en hyggelig eftermiddag.
 
Derefter gik vi hen i den lille køkkenhave der lå ved informations området, og fandt lidt forskellige grøntsager, og dernæst ned til søen, hvor Thomas fangede et par fisk til os. Vi lavede lækker aftensmad og nød hinandens selskab. Da solen gik ned og mørket trængte sig på, tændte vi et bål, både for at kunne se hinanden, men også for at holde varmen. Til dessert ristede vi skumfiduser, men det hører sig også bare til på en campingtur. Vi sad ved bålet til langt ud på natten og snakkede om alt og intet. En anden ting der også hører sig til på en campingtur er spøgelseshistorier, og jeg må sige Thomas fik hylet mig lidt ud af den, men jeg tror nu det var lidt med vilje. Thomas er gået til ro i teltet, jeg ville bare lige udnytte det sidste lys fra bålet til at få skrevet i dig, Godnat dagbog.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar