Kære dagbog, så skete det, tidligt i morges gik vandet. Så var det bare at vente til veerne var tætte nok til vi kunne tage på hospitalet... Vi måtte vente et par timer, men Thomas var god til at prøve at distrahere mig fra smerterne. Vi havde pakket en lille taske på forhånd så vi var klar til at tage af sted når det var. Hen på eftermiddagen var det tid, og vi nåede lige ud til bilen da Thomas fandt ud af han havde glemt nøglerne! I øjeblikket var jeg en smule irriteret, men nu kan jeg godt grine af det. En smule fødselspanik kan vel forventes? Da vi ankom til hospitalet gik der lige lidt tid inden vi fik tildelt en stue, men vi skulle alligevel lige ordne nogle papirer... Efter en undersøgelse eller to blev jeg kørt ned på fødegangen, med Thomas ved min side. Da fødslen først gik i gang tog det faktisk ikke så forfærdelig lang tid, i hvert fald gik det hurtigere end jeg havde forventet! Jeg må indrømme jeg var udmattet, men da jeg så ham min lille guldklump så glemte jeg alt omkring mig for en kort stund...
Efter de havde undersøgt ham blev vi ført tilbage til stuen, hvor vi fik ham op. Der var så meget glæde i det øjeblik. Jeg ammede den lille fyr, og vi sad bare og betragtede ham. Så lille og fin og helt vores egen! Thomas fik ringet rundt til familie og venner og fortalte den glædelige nyhed og inden længe stod Thomas' mor Kristina og hans søster Ilse her. Thomas' mor var helt ved siden af sig selv af glæde, og hun fældede da også en tåre eller to... Ilse som ellers ikke er den store fan af børn, måtte indse at hun også var en smule forelsket i det lille vidunder. Der blev taget massere af billeder den aften. Efter de tog af sted var jeg fuldstændig udmattet og jeg begyndte at døse hen. Som jeg faldt i søvn kunne jeg høre Thomas var begyndt at fortælle en historie, det var et rart scenarie at falde i søvn til. Jeg vågnede ikke så længe efter, og tiden var til at Thomas og jeg skulle blive enige om et navn. Vi havde talt om et par stykker, men det havde simpelthen bare ikke kunne lykkedes os at blive enige inden! Men efter vi havde mødt ham var vi begge enige om at det var en lille Mathew, så det er blevet hans navn... Godnat dagbog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar