1.27 Så er der ikke længe til

Kære dagbog, der er gået nogle måneder siden sidst. Vi har haft rigtig travlt, med at gøre klar til den lille ny skal komme til verden. Vi har fået lavet et skønt værelse til den lille, så nu er det bare at vente... Apropos den lille så har vi været til endnu en scanning, hvor vi fik kønnet af vide. Først kunne vi ikke helt bestemme os for om vi ville vide det, men blev enige om at det ville vi egentlig gerne. Så vi venter os en lille dreng dog har vi valgt ikke at fortælle familie og venner kønnet, for at bevare en lille smule mystik! Man kan efterhånden også tydeligt se at vi venter os. Vi glæder os helt ufatteligt meget til at møde vores lille guldklump, man kan vist roligt sige vi er ved at sprænges af forventning! Dog kan vi ikke helt blive enige om et navn, men der er heldigvis stadig lidt tid endnu. Thomas' mor Kristina bliver ved med uanmeldt at kigge forbi, fordi hun lige var i nabolaget... Vi ved dog godt det er mere fordi hun vil sikre sig at vi alle har det godt. Tænk hvordan det mon så bliver når den lille kommer? Her på det sidste når vi er gået i seng er Thomas begyndt at fortælle historier til den lille. Det overrasker mig ikke at de enormt gode, han er vel ikke forfatter for ingenting... Det er ret fascinerende at betragte ham mens han fortæller sine historier. Han lever sig virkelig ind i dem ansigtsmimik og det hele! Godnat dagbog.