1.26 Vi venter os...

Kære dagbog, jeg har ikke skrevet i dig et par uger da jeg har været syg, eller det troede jeg i hvert fald... Jeg havde først afvist tanken om at være gravid da jeg stadig havde min menstruation igen det troede jeg i hvert fald og desuden er jeg på pillen! Men da det ligesom ikke gik over af sig selv og jeg syntes at have taget på i vægt på trods af ikke at kunne holde mad nede, besluttede jeg det var på tide at tage en test. Jeg ventede med ængstelighed på at testen blev klar og jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne da den viste positiv... Først blev jeg en smule nervøs over at skulle fortælle Thomas da det at skulle have børn ikke var noget vi havde planlagt i nærmeste fremtid, hverken personligt eller økonomisk! Men han tog det ganske pænt, faktisk blev han ret glad. Han sagde vi skulle jo have dem på tidspunkt alligevel, så at det blev noget før end planlagt det var jo sådan det var. Det økonomiske måtte vi jo prøve at få til at hænge sammen... Efter vores samtale aftalte jeg en tid ved lægen til en undersøgelse og scanning. Alt var helt fint og jeg er i slutningen af mit første trimester, lægen sagde desuden at pletblødning er helt normalt for nogle kvinder. Så fik jeg hentet nogle forskellige vitaminer og jeg træner stadig en smule for at holde mig i form. Selvom Thomas var lidt i mod det indtil lægen sagde at motion i mild grad i begyndelsen af graviditet er fint. Graviditeten tager imidlertid stadig hårdt på mig så jeg vil gå tidligt i seng... Godnat dagbog.