mandag den 5. oktober 2015

1.23 Den store dag

Kære dagbog, det er i dag Thomas og jeg sagde vores JA og bekendte vores kærlighed foran familie og venner. Det er en dag jeg har set meget frem til de sidste par måneder, jeg er den heldigste pige i verden for jeg har fundet min prins! Morgenen startede med at jeg og mine brudepiger gjorde os klar sammen. Da vi kørte mod parken, hvor brylluppet blev holdt var solen ved at gå ned, månen op og en smuk stjerneklar himmel. Præcist som vi havde håbet. Brylluppet og festen bliver holdt i en park, med de mest romantiske omgivelser. Turen op ad alteret føltes som den længste nogensinde, så mange følelser i kroppen. En blanding af kærlighed, glæde, forventning og en masse sommerfugle i maven! At se ham stå deroppe for enden af vejen med det største smil på læben, var mere end jeg kunne håndtere og jeg måtte fælde en lille tåre af glæde. Der er sket meget fra da jeg først flyttede til Willow Creek, det har i sandhed været et eventyr. Selv da jeg var på vej op alteret havde jeg svært ved at tro at det var mig, der var den heldige pige. Selve vielsen var smuk og ligesom vi havde planlagt den, men det føltes som om at den tog tusinde år... Det gjorde den selvfølgelig ikke, men det var bare svært at skulle vente længere. Det er utroligt hvor utålmodig man kan blive i sådan et øjeblik, men man er ved at sprænges af forventninger. Vi fik udvekslet vores løfter, udvekslet ringe og selvfølgelig et kys. Det første kys som mand og kone, og et helt fantastisk et af slagsen!

Festen var også magisk, vi var omringet af familie og nærmeste venner. Maden var upåklagelig og drinksene fantastiske. Der blev sunget, danset, holdt taler og udvekslet kys. Lykønskninger og gaver blev givet til os i massevis, og vi kunne ikke være mere taknemlige for at disse dejlige mennesker ville være med til at fejre vores store dag... Vi havde betalt for en musiker til at spille klaver til vores bryllup, musikken dannede den perfekte stemning til vores brudevals, den første dans som mand og kone. Selvom vi begge har taget dansetimer kunne den være gået bedre... Men for at være ærlig så var vi begge i det øjeblik ret ligeglade. For da alt kom til stykket betød festen egentlig ikke så meget, det der virkelig betød noget var den ufattelige kærlighed i mellem os og glæde og forventninger til vores fælles fremtid. Det jeg var mest nervøs for var bryllupskagen som jeg havde bagt selv, heldigvis var den blevet god!


Festen varede til langt ud på natten, vi nød hvert et øjeblik med venner og familie. Men som natten gled hen kom der andre tanker og vi blev enige om at det var tid til at kaste buketten og tage hjem... Buketten blev grebet af en fjern kusine til Thomas, ikke en han kender så godt, men hvem ved måske skal vi snart til bryllup? På køreturen hjem blev der ikke rigtig udvekslet nogle ord, vi sad i tavshed og reflekterede over dagen. Der var heller ikke nogen grund til at udveksle ord, vi vidste begge godt hvad hinanden tænkte. Bryllupsnatten blev forløsningen på alle de følelser vi begge har haft hele dagen og mere behøver jeg vist ikke at sige... Det har været den mest fantastiske dag nogensinde! Godnat dagbog.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar