Kære dagbog, Astrid og jeg havde talt om at mødes til en kop kaffe den aften vi mødtes. Det er efterhånden et godt stykke tid siden, men vi har begge haft så travlt at vi ikke har kunnet finde tid før nu! Det var rigtig hyggeligt at mødes og snakke med hende igen, i stedet for den typiske telefonsamtale. Selvom vi ikke har kunnet mødes før har vi snakket rigtig meget sammen og vi er blevet gode venner. Vi har begge haft det hårdt, men har begge kæmpet for de skønne tilværelser vi har i dag. Det er egentlig nok det der har knyttet os, den gensidige forståelse for livets tragedier. Jeg havde bagt en lækker æbletærte til vores aften, den blev da også næsten udryddet... Vi sad længe og snakkede og det skal da heller ikke være nogen hemmelighed at samtalen mest gik på bryllupsplanlægning, da Astrid sammen med Julie skal være en af mine brudepiger. Det var rigtig hyggeligt og det blev da også sent inden hun tog hjem. Godnat dagbog.
mandag den 31. august 2015
mandag den 24. august 2015
1.18 Vi er blevet forlovet


torsdag den 20. august 2015
1.17 Tid med familien
Kære dagbog, efter terrassen er blevet færdig var det blevet tid til at nyde den med venner og familie som jo var grunden til udbygningen. Selv har jeg jo ingen familie, men Thomas' familie er herlig og jeg føler mig rigtig godt tilpas i deres selskab. Thomas' mor Kristina har rigtigt taget mig under hendes vinger så at sige... Hun er en helt igennem skøn dame som altid har tid til en sludder for en sladder. Thomas' søster Ilse er en hård type, lidt svær at komme ind på livet af, men rigtig rar når man først lærer hende at kende. Hun er blevet en rigtig god veninde og vi kan snakke om alt.

Sidst vi besøgte Thomas' mor gav hun mig hendes families opskrift på kalkun, og sagde noget med at selvom opskriften var blevet tilpasset gennem årene, så skulle det måske være familiens kok der skulle gøre den helt guddommelig. Så jeg havde besluttet mig for at bruge opskriften her til aften, og kalkunen faldt da også i god jord. Efter middagen rykkede vi ud på terrassen og nød en drink og hinandens selskab. Godnat dagbog.
mandag den 10. august 2015
1.16 Udbygning af terrasse
Kære dagbog, der er sket meget de sidste par måneder og jeg beklager min manglende beretninger. Det har bare været så hektisk med udbygningen af vores nye terrasse, men hvis jeg selv skal sige det er den blevet absolut smuk! Vi har investeret i en udendørs sofagruppe med tilhørende kaffebord lavet af pileflet. Det helt store køb var dog et boblebad at slappe af i... Skønt er det, og både terrassen og boblebadet er da også blevet brugt flittigt. Den anden aften efter vi lige havde fået installeret boblebadet tog vi en drink med i vandet og nød den stille efterårsaften. Vandet var så dejlig varm at man slet ikke lagde mærke til den kolde brise efterårsvinden bragte med. Det blev da også til en smule eftertragtet romantik, Godnat dagbog.
mandag den 3. august 2015
1.15 Fantastisk at være to...
Kære dagbog, nogle ville nok sige jeg svæver på en lyserød sky og at parforhold ikke bliver ved med at være en dans på roser. Det er nok også rigtigt og vi skal sikkert også igennem vores andel af prøvelser, men indtil videre har alt været fantastisk! Først havde jeg været lidt nervøs omkring det at skulle vænne mig til at dele mit hjem, ligesom jeg var blevet vant til at bo alene. Dog er alt gået over al forventning, jeg nyder ikke altid at gå rundt i huset selv. Eller at sidde foran fjernsynet for mig selv i de sene aftentimer, det er bare meget mere hyggeligt med selskab.

Abonner på:
Opslag (Atom)