mandag den 24. august 2015

1.18 Vi er blevet forlovet

Kære dagbog, det mest fantastiske skete i går, jeg er ovenud lykkelig. Det startede som en helt almindelig fridag for os begge. Jeg sad på kontoret og studerede en ny opskrift da Thomas dukker op i døråbningen. Han står med overtøjet på og en picnickurv på armen og siger at det er en perfekt dag til frokost i det fri. Jeg må indrømme at manden har ret og jeg trækker i overtøjet. Vi kører ud til Willow Creek park og finder et dejligt sted i skyggen under mit yndlingstræ. Vi nyder en skøn frokost og får snakket om alt og intet. Vi nyder kort sagt bare hinandens selskab mens vi putter under skyerne. Efter lidt tid går vi videre gennem parken, vi stopper ved floden og nyder lidt dessert. Før vi har set os om er solen ved at gå ned, et skønt syn. Jeg tror næsten ikke mine egne øjne da Thomas pludselig går ned på knæ. Han kommer med den mest smigerende tale om, hvordan han elsker mig mere end han kan beskrive og spørger om jeg vil gøre ham til verdens lykkeligste mand og gifte mig med ham! Der gik lidt tid inden jeg fik sagt ja, ikke fordi jeg ikke ville. For der var absolut ingen tvivl fra min side, men jeg blev simpelthen så forbavset og lykkelig jeg ikke kunne få et ord ud. Jeg tror da også Thomas var ved at blive en smule nervøs, inden jeg fik sagt JA!

Ringen er den smukkeste jeg nogensinde har set, faktisk er det et arvestykke fra hans familie. Igennem flere hundrede år har familiens kvinder båret denne som et symbol på kærlighed. Stenen er ikke stor, men historien gør den smuk og unik. Da vi kom hjem åbnede vi en flaske champagne og dansede til stille musik. Der blev ikke udvekslet mange ord, men det var på ingen måde nødvendigt. Blot med et blik var det tydeligt for os begge at den anden var ekstatisk. Vi dansende længe og tæt, indtil vi til sidst fandt vejen til soveværelset, hvor der blev danset en helt anden dans. Jeg vågnede i nat og kunne næsten ikke tro det, så tænkte jeg ville have alle detaljerne ned på skrift mens begivenheden stadig står frisk i erindringen. Godnat dagbog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar