1.29 Hjemme i vante omgivelser igen

Kære dagbog, så er vi kommet hjem fra hospitalet igen. Det er nu altså rart at komme hjem i vante omgivelser. Selvom Mathew ikke forstår det endnu fik han den helt store rundvisning af Thomas. Børneværelset var selvfølgelig det mest spændende at komme hjem, vel vidende at det nu skulle tages i brug! Det er helt utroligt når man står her at tænke på alle de minder dette værelse kommer til at indeholde i takt med Mathew vokser op... Thomas er sådant et barn i hjertet, han kan bruge timer på at fortælle ham historier, synge og bare lege med ham. Ikke at jeg ikke kan det, for at bruge tid sammen med Mathew er også min yndlings beskæftigelse. Jeg tror bare at se mændene i mit liv sammen gør mig så hjertevarm at jeg måske romantiserer det hele en smule... Selvom Mathew kom et godt stykke tid før vi havde planlagt det, er han det bedste der er sket os. Vi ville ikke være ham foruden for noget som helst. Jeg fortæller også Mathew historier, dog ikke den slag eventyr Thomas fortæller. Jeg fortæller ham historier om verden omkring ham og menneskerne i hans liv. En anden ting jeg kan bruge meget tid er bare at betragte den lille smilende fyr i mine arme. Det eneste der er at klage over er at vi ikke får så meget søvn i denne tid, men det er jo en del af oplevelsen! Godnat dagbog.

1.28 Så skete det!

Kære dagbog, så skete det, tidligt i morges gik vandet. Så var det bare at vente til veerne var tætte nok til vi kunne tage på hospitalet... Vi måtte vente et par timer, men Thomas var god til at prøve at distrahere mig fra smerterne. Vi havde pakket en lille taske på forhånd så vi var klar til at tage af sted når det var. Hen på eftermiddagen var det tid, og vi nåede lige ud til bilen da Thomas fandt ud af han havde glemt nøglerne! I øjeblikket var jeg en smule irriteret, men nu kan jeg godt grine af det. En smule fødselspanik kan vel forventes? Da vi ankom til hospitalet gik der lige lidt tid inden vi fik tildelt en stue, men vi skulle alligevel lige ordne nogle papirer... Efter en undersøgelse eller to blev jeg kørt ned på fødegangen, med Thomas ved min side. Da fødslen først gik i gang tog det faktisk ikke så forfærdelig lang tid, i hvert fald gik det hurtigere end jeg havde forventet! Jeg må indrømme jeg var udmattet, men da jeg så ham min lille guldklump så glemte jeg alt omkring mig for en kort stund...

 

Efter de havde undersøgt ham blev vi ført tilbage til stuen, hvor vi fik ham op. Der var så meget glæde i det øjeblik. Jeg ammede den lille fyr, og vi sad bare og betragtede ham. Så lille og fin og helt vores egen! Thomas fik ringet rundt til familie og venner og fortalte den glædelige nyhed og inden længe stod Thomas' mor Kristina og hans søster Ilse her. Thomas' mor var helt ved siden af sig selv af glæde, og hun fældede da også en tåre eller to... Ilse som ellers ikke er den store fan af børn, måtte indse at hun også var en smule forelsket i det lille vidunder. Der blev taget massere af billeder den aften. Efter de tog af sted var jeg fuldstændig udmattet og jeg begyndte at døse hen. Som jeg faldt i søvn kunne jeg høre Thomas var begyndt at fortælle en historie, det var et rart scenarie at falde i søvn til. Jeg vågnede ikke så længe efter, og tiden var til at Thomas og jeg skulle blive enige om et navn. Vi havde talt om et par stykker, men det havde simpelthen bare ikke kunne lykkedes os at blive enige inden! Men efter vi havde mødt ham var vi begge enige om at det var en lille Mathew, så det er blevet hans navn... Godnat dagbog.

1.27 Så er der ikke længe til

Kære dagbog, der er gået nogle måneder siden sidst. Vi har haft rigtig travlt, med at gøre klar til den lille ny skal komme til verden. Vi har fået lavet et skønt værelse til den lille, så nu er det bare at vente... Apropos den lille så har vi været til endnu en scanning, hvor vi fik kønnet af vide. Først kunne vi ikke helt bestemme os for om vi ville vide det, men blev enige om at det ville vi egentlig gerne. Så vi venter os en lille dreng dog har vi valgt ikke at fortælle familie og venner kønnet, for at bevare en lille smule mystik! Man kan efterhånden også tydeligt se at vi venter os. Vi glæder os helt ufatteligt meget til at møde vores lille guldklump, man kan vist roligt sige vi er ved at sprænges af forventning! Dog kan vi ikke helt blive enige om et navn, men der er heldigvis stadig lidt tid endnu. Thomas' mor Kristina bliver ved med uanmeldt at kigge forbi, fordi hun lige var i nabolaget... Vi ved dog godt det er mere fordi hun vil sikre sig at vi alle har det godt. Tænk hvordan det mon så bliver når den lille kommer? Her på det sidste når vi er gået i seng er Thomas begyndt at fortælle historier til den lille. Det overrasker mig ikke at de enormt gode, han er vel ikke forfatter for ingenting... Det er ret fascinerende at betragte ham mens han fortæller sine historier. Han lever sig virkelig ind i dem ansigtsmimik og det hele! Godnat dagbog.

1.26 Vi venter os...

Kære dagbog, jeg har ikke skrevet i dig et par uger da jeg har været syg, eller det troede jeg i hvert fald... Jeg havde først afvist tanken om at være gravid da jeg stadig havde min menstruation igen det troede jeg i hvert fald og desuden er jeg på pillen! Men da det ligesom ikke gik over af sig selv og jeg syntes at have taget på i vægt på trods af ikke at kunne holde mad nede, besluttede jeg det var på tide at tage en test. Jeg ventede med ængstelighed på at testen blev klar og jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne da den viste positiv... Først blev jeg en smule nervøs over at skulle fortælle Thomas da det at skulle have børn ikke var noget vi havde planlagt i nærmeste fremtid, hverken personligt eller økonomisk! Men han tog det ganske pænt, faktisk blev han ret glad. Han sagde vi skulle jo have dem på tidspunkt alligevel, så at det blev noget før end planlagt det var jo sådan det var. Det økonomiske måtte vi jo prøve at få til at hænge sammen... Efter vores samtale aftalte jeg en tid ved lægen til en undersøgelse og scanning. Alt var helt fint og jeg er i slutningen af mit første trimester, lægen sagde desuden at pletblødning er helt normalt for nogle kvinder. Så fik jeg hentet nogle forskellige vitaminer og jeg træner stadig en smule for at holde mig i form. Selvom Thomas var lidt i mod det indtil lægen sagde at motion i mild grad i begyndelsen af graviditet er fint. Graviditeten tager imidlertid stadig hårdt på mig så jeg vil gå tidligt i seng... Godnat dagbog.

1.25 Ramt af sygdom

Kære dagbog, her de sidste par dage har jeg følt mig rigtig sløj og helt ufattelig træt! Jeg er faktisk faldet i søvn foran pejsen de sidste par dage af ren og skær udmattelse. Jeg har også rigtig svært ved at holde mad nede, først troede jeg at jeg måske var gravid, men så kom min menstruation... Jeg ved det ikke måske er det noget jeg har spist, men hvad jeg måtte vel blive syg på tidspunkt? Altid noget at det er efter brylluppet i stedet for op til. Så jeg har taget fri et par dage og vil forsøge at komme til hægterne... Thomas har været rigtig sød, og vartet mig op. Tog ham også i at kigge på mig med hans bekymrings ansigt når han troede jeg ikke kiggede... Han kan virkelig ikke lide at se mig syg, men det har nu nok også noget at gøre med at jeg stort set aldrig er syg! Nå jeg vil få noget søvn, det siges at være godt til at bekæmpe sygdom. Godnat dagbog.

1.24 Utraditionel bryllupsrejse

Kære dagbog, Thomas og jeg valgte ikke at bruge penge på en bryllupsrejse... I stedet har vi købt et rigtig lækkert hus i et nyt kvarter ved navn Newcrest. Vi har efterhånden ledt efter et hus et godt stykke tid. Vi har været rundt og besøge mange nabolage og set mange huse, men valget blev Newcrest. Det er bare et super smukt område, faktisk ligger det skråt overfor den park vi blev gift i. Hvor sjovt er det ikke lige? En af grundende til vi valgte huset her, er at det skulle være et godt kvarter at lade sine børn vokse op i, ikke at vi er nået til det punkt endnu... Vi er begge meget fokuserede på vores karrierer lige for øjeblikket. Dog er vi begge enige om at huset skal fyldes med lyden af barnelatter når den rette tid kommer! Der er i hvert fald rigelig med plads til børn. Det er et hjem vi kan vokse i og det er trods alt det vigtigste... Så man kan vel ikke engang kalde det en utraditionel bryllupsrejse? Men vi mente begge at det var den rette investering i stedet for at bruge penge på rejse.

 

Det er stort og luksuriøst for slet ikke at tale om mit køkken! Det er stort og et ordenligt køkken for en kok... Der vil blive lavet mange lækre måltider og kager i dette køkken. Det er uden tvivl mit yndlings rum i hele huset, min lille oase. Vi har da også allerede fået lavet lidt lækker mad. I midten af køkkenet er der en dejlig rund køkken-ø hvor vi kan sidde sammen. Jeg tror køkkenet bliver hjertet af huset, det sted hvor vi alle samles og nyder hinandens selskab. Det eneste der er en smule træls er at der ikke rigtig er plads til en køkkenhave, men heldigvis så er der anlagt en fælles køkkenhave et par gader væk, den glæder jeg mig meget til at besøge! Godnat dagbog.

1.23 Den store dag

Kære dagbog, det er i dag Thomas og jeg sagde vores JA og bekendte vores kærlighed foran familie og venner. Det er en dag jeg har set meget frem til de sidste par måneder, jeg er den heldigste pige i verden for jeg har fundet min prins! Morgenen startede med at jeg og mine brudepiger gjorde os klar sammen. Da vi kørte mod parken, hvor brylluppet blev holdt var solen ved at gå ned, månen op og en smuk stjerneklar himmel. Præcist som vi havde håbet. Brylluppet og festen bliver holdt i en park, med de mest romantiske omgivelser. Turen op ad alteret føltes som den længste nogensinde, så mange følelser i kroppen. En blanding af kærlighed, glæde, forventning og en masse sommerfugle i maven! At se ham stå deroppe for enden af vejen med det største smil på læben, var mere end jeg kunne håndtere og jeg måtte fælde en lille tåre af glæde. Der er sket meget fra da jeg først flyttede til Willow Creek, det har i sandhed været et eventyr. Selv da jeg var på vej op alteret havde jeg svært ved at tro at det var mig, der var den heldige pige. Selve vielsen var smuk og ligesom vi havde planlagt den, men det føltes som om at den tog tusinde år... Det gjorde den selvfølgelig ikke, men det var bare svært at skulle vente længere. Det er utroligt hvor utålmodig man kan blive i sådan et øjeblik, men man er ved at sprænges af forventninger. Vi fik udvekslet vores løfter, udvekslet ringe og selvfølgelig et kys. Det første kys som mand og kone, og et helt fantastisk et af slagsen!

Festen var også magisk, vi var omringet af familie og nærmeste venner. Maden var upåklagelig og drinksene fantastiske. Der blev sunget, danset, holdt taler og udvekslet kys. Lykønskninger og gaver blev givet til os i massevis, og vi kunne ikke være mere taknemlige for at disse dejlige mennesker ville være med til at fejre vores store dag... Vi havde betalt for en musiker til at spille klaver til vores bryllup, musikken dannede den perfekte stemning til vores brudevals, den første dans som mand og kone. Selvom vi begge har taget dansetimer kunne den være gået bedre... Men for at være ærlig så var vi begge i det øjeblik ret ligeglade. For da alt kom til stykket betød festen egentlig ikke så meget, det der virkelig betød noget var den ufattelige kærlighed i mellem os og glæde og forventninger til vores fælles fremtid. Det jeg var mest nervøs for var bryllupskagen som jeg havde bagt selv, heldigvis var den blevet god!


Festen varede til langt ud på natten, vi nød hvert et øjeblik med venner og familie. Men som natten gled hen kom der andre tanker og vi blev enige om at det var tid til at kaste buketten og tage hjem... Buketten blev grebet af en fjern kusine til Thomas, ikke en han kender så godt, men hvem ved måske skal vi snart til bryllup? På køreturen hjem blev der ikke rigtig udvekslet nogle ord, vi sad i tavshed og reflekterede over dagen. Der var heller ikke nogen grund til at udveksle ord, vi vidste begge godt hvad hinanden tænkte. Bryllupsnatten blev forløsningen på alle de følelser vi begge har haft hele dagen og mere behøver jeg vist ikke at sige... Det har været den mest fantastiske dag nogensinde! Godnat dagbog.